Børns leg er uspoleret fantastisk

Børns leg er uspoleret fantastisk

Vi leger gemme

Vi har veninder på besøg i denne weekend.. Eller vores piger har i hvert fald. Katla og Silya, nogle fantastiske piger som vi har kendt siden de kom til verden og som er jævnaldrene med vores egne.

I en god gang leg der viste sig at være gemme kommer jeg tilfældigvis forbi en af vores yndige gæster der står og tæller …. meget …. Hun fortæller at det er fordi de leger gemme og at hun er ‘den’ så det er hende der skal tælle og efterfølgende finde de andre.

Nu var det bare sådan at de ikke havde aftalt hvad de skulle tælle til, så for ikke at bryde nogle usagte regler tænker hun at tælle videre… måske forevigt…

I den samme leg

Vil vores egen yngste Sigyn gerne være den der tæller og finder de andre, men så skal man åbenbart være den der bliver fundet først i en runde for at kunne få den ære.
Så Sigyn vælger så deraf at “gemme” sig oprejst, lige midt på stuegulvet.
Hun blev fundet først, og måtte derfor gerne tælle og finde i den efterfølgende runde.

Vi har så dygtige børn i vore hjem, alle 4!

Kærlig hilsen
mariusanhaltlillelogo

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *