Danmark er et kristent land

Dem der kender mig, og kender min blog, ved at udtrykket “Danmark er et kristent land” hverken er en konstatering eller holdning fra min side af.
Men det er et udtryk jeg efterhånden gentagende gange har set (læst) når indvandre-debatten har ristet diverse hjerner på de sociale medier.

Gang på gang føler jeg mig nødsaget til at deltage i den ene tåbelige debat efter den anden, fordi en eller anden tåbe ikke kan sin historie.
For de flestes vedkommende er manglende viden omkring særlige emner en ganske tilforladelig ting, f.eks. ved jeg også selv ufattelig lidt om ufattelig meget.

Men det piner mit centralnervesystem når en eller anden hr. eller fru Danmark bruger frasen “Danmark er et kristent land”. Når den sætning bruges er det som oftest i forbindelse med at personen besidder en eller anden form for langsigtet frygt, for at en eller anden gruppe indvandrer, eksempelvis muslimer, skal komme og pådutte Danmark deres værdier, og tvangs-islamisere det danske folk.

Se, her må folk i min verden frygte hvad de har lyst til, det blander jeg mig i store træk ikke i. Men når de i deres frygt for at landet bliver overtaget af indvandrer, benytter udtrykket “Danmark er et kristent land”, så er jeg i min grundvold nød til at oplyse dem om deres fejlagtige og dobbeltmoralske valg af argument.

Sagen er nemlig at kristendommen ikke altid har været i landet. Den kristne bevægelse er opstået i mellemøsten nogenlunde omkring Palæstina, det er en god sjat over 3000 kilometer væk, vel at mærke at man kan flyve. Derfra har bevægelsen spredt sig ud til alverdens afkroge, og altså også her op nordpå.
Nogen steder lod sig sikkert hurtigere konvertere end andre, men ingen steder er sikkert gået igennem uden at der var lig på bordet. Vores nordiske forfædre lå over flere generationer i forfærdelige og blodige krige med erklæret kristne lande, delvis sikkert på grund af værdier, landegrænser og den sædvanelige blodhævn, men i allerhøjeste grad også på grund af den religiøse forskel. I den sidste ende fik kristendommen et vis overtag og den kunne først med list og overtalelse konvertere diverse betydningsfulde mennesker, der efterfølgende overtalte dele af sit folk til at lade sig konvertere, og resten blev enten tvangskonverterede eller udstødt. Det var en meget lang og grim process med drab, voldtægter og mishandling af unge som gamle, som børn. Langt op i middelalderen blev der stadigvæk drevet jagt af folk der ikke ønskede at være kristne, fortsat med de førnævnte grusomheder.
Og nogenlunde sådan blev Danmark til det såkaldte kristne land som de taler om.

Derfor piner det mig grusomt at uvidende mennesker åbenlyst på de sociale medier prøver at udtrykke deres frygt, ved at bruge et argument der lige præcis blåstempler de ting som de frygter allermest …

Så lad nu være med at bruge argumentet “Danmark er et kristent land”, i din frygt for indvandring. For ingen indvandring vil i Norden nogensinde kunne komme noget nær de grusomheder der blev begået i begge lejre dengang kristendommen indvandrede.

Fotoet af Villingerød kirke på siden her er lånt under GNU reglerne af Malene Thyssen, http://commons.wikimedia.org/wiki/User:Malene.
Ingen kommentarer

Skriv en kommentar