Fordi der er nogen som føler at de er bedre end dig

Egentlig er jeg (vi (min kone og jeg)) startet på det for længe siden, men nogen gange bliver man mindet mere om det end andre.

Det der med at sætte børn i verden og allerede fra de er helt små, fortælle dem om hvor dumme andre mennesker kan være fra tid til anden. Og først prøve at “forsvare” tossen, eller i hvert fald komme med en eller anden diplomatpædagogisk forklaring på et andet menneskes adfærd. Den lavttalte og fejende måde at forklare tingene på er for længst slut, så nu bruger jeg de helt korrekte ord når mine børn spørger ind til hvorfor nogen gør som de gør, og hvorfor de har lagt deres hoveder derhjemme.

Mit eksempel i dag er baseret på, måske noget der kan kaldes en manglende fællesskabfølelse eller manglende indlevelse i et fælles ansvar. Og selvom mit eksempel her er enestående, så oplever jeg at observationen, problemet og årsagen sagtens kan deles ud over en bredere kaskade af gerninger og andre eksempler.

Yngsten og jeg var hoppet i ladcyklen for at cykle ned og hente storesøster. På vejen gik broen op da et skib skulle sejle under, det sker tit i Korsør, og bor man her, så vænner man sig hurtigt til det.

Vi holder på det der kan kaldes Halsskovsiden, på cykelstien, ved krydset til Lilleøvej lige før broen.
Der er naturligvis rødt for biler, og specifikt også for cykler, anvist med cykelstiens helt eget lille cykelreguleringslys, meget flot og knald rødt.

Alligevel, bortset fra én enkelt cyklist der holder bag os, bliver vi “overhalet” af den ene cykel efter den anden, der drøner over for rødt lys for at komme op og alligevel holde stille lige ved broen 30 meter længere fremme.

Min yngste bliver ved at kommentere og spørge hver gang en ny cykel overhaler, “men far, hvorfor gør den det?”, “far, der er rødt så må de da ikke det”, “farmand, må de godt det der”, “Hov, se far, der kom en til overfor rødt”.

Ak ja min skat, og så måtte jeg begynde forklaringerne fra en ende af, at i den verden vi bor i, er bare nogen som føler at de er vigtigere end dig og mig. Nogen der bare mener at de er hævet over en lov som vi andre prøver at tilpasse os, for at få den del af verden til at fungere som kaldes et samfund. Nogle mennesker der bare har en fastgroet ide om at de har mere ret end dig.

Jeps, det forstod hun vist. Min datter på 6 er nu ved fuld bevidsthed om at verden er fyldt med tosser der mener at deres vej frem er vigtigere end hendes, og skal de bryde loven for at opnå det de vil, så er det dét de gør. Det er trist, men sandt, og måske en god ting at hun finder ud af det så tidligt, så hun bedre kan skille den slags mennesker fra i voksenalderen.

Nu, lyder det sikker også en anelse hysterisk at pensle andre mennesker op sådan, på grund af et vejkryds der står stille mens broen er oppe.
Og ja, sådan skal det bestemt også tolkes, ganske hysterisk, hvis det er så vigtigt for nogen at bryde loven foran 100 andre mennesker (i biler, på cykler og på fortorve) bare for at komme sølle 30 meter længere frem og alligevel skulle holde stille der, så kan der vel ikke sættes grænser for hvad de ellers kunne finde på af lovbrud ved ting der måtte findes vigtigere end 30 meter.

Har vi overhovedet et fælles ansvar ?

Og bevares, når galden alligevel er ude, så skyldes min irritation måske i virkeligheden en anden tanke, dog omend stadigvæk med den samme konklusion.
Jeg har da også engang gjort noget lignende, en stille nat på vej hjem på gåben, byen var øde og der var ikke et øje at se i miles omkreds. Måske kunne nogen se mig, men jeg havde en ret stor følelse af at være alene. Der gik jeg over et fodgængerfelt i så skrå en vinkel at jeg “skar” et større stykke af vejen også, og fortsatte endda en del meter op af en cykelstå inden jeg igen befandt mig på et fortorv.
Og så +/- et par andre større og mindre, men lignende, forbrydelser også.

Men jeg kunne da for syv sytten aldrig finde på at gøre det når jeg vidste at der var nogen som kunne se mig. Og endda, når jeg ser at der er børn inden for min radius, så gør jeg mig ekstra umagen med at gøre tingene ‘godt’ og befærde mig hensynsfuldt både som fodgænger, cyklist og billist. For det er Danmarks kommende generation der kigger på mig, og den vil registrere de ting jeg gør, og du gør, og vi alle gør, og forme sit eget liv ud fra de ting den oplever. Og det skal dælme ikke hedde sig at noget barn er kommet til skade fordi det i uvidenhed har gjort noget som det har set mig gøre og troet at dét kunne gøre det samme, bare fordi jeg var dum og/eller heldig.

Giver det mening? Jeg tror det hedder fællesskabfølelse, og handler om at det kun er rationelt og fornuftigt at handle, foran kommende generationer, på den måde som jeg gerne vil have at de i fremtiden skal handle foran mine børnebørn og oldebørn. Så vi på en eller anden måde kan få givet videre til de kommende generationer at det skal handle om at passe på hinanden og ikke kun passe sig selv.

Men hvordan skaber vi ellers en god fællesskabfølelse for vores kommende generationer, og giver dem helt almindelig sund fornuft og færden med i bagagen, hvis vi ikke selv engang gider at overholde selv de mindste love der ellers burde være de nemmeste at overholde? Har vi overhovedet et fælles ansvar for hinandens børn, vores alles kommende generationer ? I min verden ja, men med sikkerhed ikke i alles, hvad med din? Skriv gerne i kommentarfeltet om du mener at vi har et fælles ansvar for fremtiden eller om det er tid til at vende tilbage alle mod alle.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar