Korsør ProduktionHøjskoles høstfest i Kløverhaven 2017

På årligt basis afholder Korsør ProduktionHøjskole en  høstfest i Kløverhaven på Skovvejen 122a, 4220 Korsør, og det er en større begivenhed for især de små.

Da jeg var i mine knap så kønne 20’ere var en høstfest noget man tog til for at blive småberuset, og hænge over en eller anden bar efter 04:00 og bruge slidte klicheer på slidte damer, fordi alle de gode fangster forlængst var gået hjem med fyre der var dobbelt så smarte som én selv.

Så selve ordet ‘høstfest’ havde ikke noget syndelig brugbart minde i sig da vi får år tilbage kunne komme til Korsør ProduktionHøjskoles høstfest i Kløverhaven. Men, da den nu engang lagde op til at være for børn og ligeledes på et tidspunkt på dagen hvor selv de både yngste og ældste kunne være med uden at gå glip af deres sovetider, ja så gav vi det en chance.
Og det har vi i grove træk gjort lige siden, for det er simpelthen en skøn og hyggelig begivenhed for alle aldre.

I år afholdte Korsør ProduktionHøjskole igen høstfest i Kløverhaven, det gjorde de i lørdags den 9. september mellem 9 og 11.

Det var rent ud sagt et lortevejr! I krogene kunne man høre den sædvanelige floskel om at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Jeg tænker at de med god ret er uenige i Florida, så jo der er masser af dårligt vejr uanset påklædning, og i lørdags var det dårligt vejr efter dansk start-september standard, basta.

MEN! Det slog ingen mand af Sleipner.. Til trods for regnen var der faktisk mødt rigtig mange glade mennesker op som var med til at gøre denne høstfest til en god høstfest.

Både alle dem fra Korsør ProduktionHøjskole og alle de optrædende arrangementer, og ellers udefra deltagende aktører, de bar rundt på de store skønne smil i deres sjaskvåde ansigter. Og alle gæsterne, den vi lagde mærke til i hvert fald, de havde også valgt at tage den glade hat på og smile sig igennem regnvejret.

Vores lille familie havde nogle fantastiske timer derude til høstfesten sammen med alle de andre skønne mennesker, ponyridning var som altid et hit for vores piger og til det opdagede vi at vi havde alt for få mønter med til at give dem de ture de sikkert mente at de kunne nå, men de nåede dog et par stykker og var ganske glade over det.

Der var alligevel også så meget andet at tage sig til, f.eks. kom Cirkus Fyr og Flamme og bød på hele to optrædender. Den kongelige trio var der også og spillede op til sjov og musik for børnene. Og naturligvis ProduktionHøjskolens eget musik værksted gjorde deres for at give gæsterne en oplevelse, og det gjorde de godt.

Så var der både madboder og kaffeboder, og vi fandt også lækre pandekager. De grønne pigespejdere fra den lokale gruppe eller trop eller hvad man nu retmæssig kalder det, de var også også mødt og bagte fladbrød med alle børnene, til stor fornøjelse for vores yngste datter Sigyn hvis livret er brød uden noget, tak.

Og så var der alt det jeg ikke lige får nævnt, sandsynligvis fordi vi skulle over til hestene igen.

Alt i alt, havde vi en totalt fed dag i regnvejret sammen med mange andre fantastiske mennesker.

Faktisk var det ikke planen at jeg ville blogge om det, nogle familieoplevelser må man gerne have for sig selv. Men da alle de smukke mennesker havde trodset regnen så tænkte jeg at det alligevel var en rosende bemærkning værd. Så uanset vejret, så glæder vi os i stor stil til næste års høstfest.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar