Det man siger er man selv
Det man siger er man selv

To gange i dag har farmand her måtte sande at det man siger er man selv, basta!

Den første episode er beskrevet ganske fint i striben. Sif kommer ind ind i stuen, efter et besøg i køkkenet, kigger på mig med meget mistroiske øje og siger “Ifølge mine beregninger er der kun én is tilbage i fryseren, far?!”. Det er første gang hun bruger den formulering, så jeg spørger naturligvis ind til det på sådan en gammel-far måde. Senere på dagen får jeg så tilbage af samme skuffe da jeg bruger ordet ‘apropos’, jeg er desværre ikke et øjeblik i tvivl om at Sif ganske godt ved at hun tager tykt pis på sin farmand, det ses i hendes skinnende “jeg fik dig far”-øjne.

Den anden episode er så vores yngste datter Sigyn der er hovedpersonen i den. Vi havde en lille disput, det har man ret nemt med Sigyn for tiden, for hun er inde i en periode (forhåbentlig) hvor hun uomtvisteligt hele tiden skal have det sidste ord. Hun er en bestemt dame, bevares, men lige for tiden er hun rigtig streng, vi er ude i den zone hvor man hurtigt skal give hende en kommando (ja kommando, en forespørgsel virker ikke for den ville være oplæg til debat), og derefter vende sig bort så hun kun har kommandoen at gå ud fra. Vi skulle ud af døren for at hente lidt fastfood på sådan en skøn lørdag, hun havde talt med meget store Sigyn-ord, altså virkelig store og grimme ord. Til sidst fik jeg nok, sagde til hende at nu gik jeg ind i det andet rum og læste, og jeg havde bestemt ikke tænkt mig at overveje noget som helst andet før hun fik noget tøj på og kom ind og var klar til at gå. Hvor efter jeg satte mig ind som jeg havde sagt til hende.

Det var ikke nogen ordre den unge frøken kunne lide, så hun stak i et vræl. Men der ikke længe før hun kom i tanke om den skinkepizza som hun egentlig godt kunne tænke sig, så der blev stille igen og jeg kunne høre hende pusle ved tøjskabet.

Efter lidt tid kom en forsigtig stemme ved døren “Farmand?? Jeg er klar nu…”

Og det må man sige at hun var, hun havde garderet sig godt med bare tæer i støvlerne, natbukser, en militær nederdel, en pink bluse med en hund, taget omvendt på og overtrukket med en fin stjerne-kjole.

Jep, hun var klar. Vi skulle lige kysse og kramme og sige undskyld til hinanden fordi vi begge talte højt. Og så kunne vi tre, Sigyn, Sif og Farmand godt hente lidt pizza.

Det er dejligt at have børn der tænker selv.. Lidt mere skræmmende er det at vide, hvis de bliver ved sådan, så er der snart ikke mere jeg kan lære dem, for så er de blevet langt klogere end jeg.

Meen, så kan det være de kan lære mig noget.. Det syntes jeg i forvejen de gør hver dag alligevel, de smukke unge mennesker.

Elsker jer

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *