Hvis du har været forbi min hjemmeside tidligere og tænker, at her var der da engang historier og eventyr, så husker du rigtigt.
De er væk.
Altså, ikke sådan væk-væk. Jeg ved godt, hvor de er.
Jeg har taget dem ned, fordi jeg har fået endnu en idé … at jeg selv vil lave tegninger til dem.
Det virkede som en god idé, da jeg fik den.
Hidtil har jeg brugt hybridbilleder til mine skriverier, og det kunne jeg sådan set sagtens være fortsat med. Men så begyndte tanken om mine egne tegninger at rumstere. Det kunne jo være hyggeligt. Mere personligt. Måske endda lidt sjovt.
Og så var der pludselig et nyt projekt.
Jeg har nemlig en ganske særlig evne til at begynde på nye projekter, inden de gamle er færdige. Det sikrer en vis fremdrift, hvis man ikke går alt for meget op i, hvilken retning frem egentlig er.
Så nu tegner jeg, eller rettere, jeg forsøger at tegne.
Det er vist ikke min spidskompetence.
Men det er der jo så meget, der ikke er, og hvis man kun skulle beskæftige sig med det, man allerede var god til, så ville alle være gode hele tiden, og så ville de gode ikke have noget at måle deres værdi op imod, hvilket ville betyde at alle var dårlige, og sikke en skam det ville være.
Nå, men tilbage til historierne. De får naturligvis lov til at komme tilbage på hjemmesiden, efterhånden som jeg får lavet tegninger til dem.
Hvor hurtigt det kommer til at gå, vil jeg helst ikke komme med alt for præcise udmeldinger om. Jeg kender trods alt ham, der skal lave tegningerne.
Til gengæld er jeg begyndt at holde af, at stregerne ikke er perfekte. De må gerne være skæve. De må gerne se hjemmelavede ud. Og en kanin behøver måske heller ikke altid ligne en kanin, hvis bare vi på forhånd er blevet enige om, at det er en kanin.
Måske bliver jeg bedre til at tegne med tiden.
Måske gør jeg ikke.
I så fald håber jeg på, at en dygtig tegner en dag kommer forbi hjemmesiden, ser hvad der foregår og får medlidenhed med både historierne og mig.
Indtil da fortsætter jeg.
Så hvis du savner eventyrene og de andre skriverier, er de altså ikke blevet glemt. De står bare omme bagved og venter på at få noget visuelt koblet på sig.
De skal nok komme frem igen.
Formentlig.
For vi ved aldrig, hvad der sker i morgen, og enkelte af os kan heller ikke erindre, hvad der skete i går. 🐰