Nordens stærke magi

Der er noget ganske særligt ved den nordiske magi, og den nordiske magi er bare mere magisk end magien fra så mange andre steder, måske ikke alle steder, men i hvert fald mange.

Jeg vil ikke benægte at det måske spiller ind at jeg selv er nordbo, hvor på trods af at jeg er tolerant anlagt, så er jeg sikkert ikke urørt af kraften i min bopæl, opvækst og hjertelige tilknytning til de Nordeuropæiske og Skandinaviske egne.

Men jeg er nu også ret tiltrukket af min helt egen ide om at kulden, luften og klimaet heroppe kan være ret effektivt til at “holde på magien” så den aldrig rigtig forsvinder men bare ligger der som Mosekonens bryg og svæver elegant og urørt, og som en god whisky på egefade bliver den kun bedre og stærkere over årene. Så man rent faktisk kan anse magien som noget håndterligt der kan provokeres af klimatiske forehold, lidt på samme måde som at nogle personer opbevarer batterier i køleskabet fordi det har en effekt på batteriet og dermed energiens levetid.

Men det er naturligvis kun mine egne mere abstrakte tanker omkring hvorfor Nordens magi er stærkere end så mange andre steder, for det er den jo.

Jeg graver dybere i magien og som de fleste ved er jeg meget tilknytte til de nordiske guder og gude-energier, dem som i allemandssprog kaldes for Gefjon, Freja, Heimdal, Odin, Thor o.s.v. Men jeg mærker også guderne som unge, som meget unge og af uerfaren karakterer.

Der er noget dybere og ældre endnu, måske ikke så gammelt som da urkraften opstod, den var i sin begyndelse meget ensartet og derfor ikke særlig spændende, ikke før den begyndte at forgrene og tilpasse sig i hvert fald.

Jeg er faldet over vores nordiske guders oldeforældre hvis man kan kaldet det det, og arbejder med den magi jeg kan fange fra tiderne omkring den ældre og den ældste stenalder. Den periode var en ekstrem magisk ren periode for mennesket, fordi stammerne stort set var isoleret i sit forhold til magien, og mere var påvirket af magien i sig selv, frem for påvirket af andres forhold til magi. Til sammenligning med i dag hvor vi konstant bombarderes af alles forhold til alt, der var de dengang bedre til og nød til at fordybe sig selv i de magiske og spirituelle elementer selv, og mærke alle gode som dårlige konsekvenser på deres egne kroppe.

Jeg kan aldrig opgive mine nordiske guddommeligheder, men jeg vil heller ikke ignorer at magien er meget ældre end dem, så i stedet for at kaste dem bort, så vælger jeg at tage dem med på min magiske rejse endnu længere tilbage hvor de og jeg måske er omtrent lige “gamle” og lige uerfaren, her kan vi måske lære noget af hinanden.

Et pudsigt sammentræf, eller en fælles energi?

Jeg fik for noget tid siden en følelse om at lave et hovedpryd til shamanistisk spirituelt arbejde, det har så taget om sig og jeg har siden lavet adskillige til både mig selv og andre. Men lige præcis det her hovedpryd var lidt specielt, det var min første gennemtænkte shaman hat og den skulle hjælpe med at samle helt gamle energier i forhold til kontakt og ceremonielt process arbejde. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at hovedprydet kom til mig i en drøm, det ville lyde godt, men ville være noget vås. Det var en ren følelse om at det skulle jeg bare lave. Selve “åbenbaringen” kom først til mig senere hvis man kan kalde det sådan, for det interessante var, tænker jeg, hvor meget mit hovedpryd i grunden mindede om den kvindelige shaman fra Bad Dürrenberg i Tyskland.

Kvinden blev fundet i en udgravning i Bad Dürrenberg i Tyskland, omkring 1930’erne. Hun var ikke ældre end jeg selv.
Hun har levet for omkring 8.500 år siden +/- hvilket er perioderne som jeg arbejder i.
Hun blev som nævnt fundet i Bad Dürrenberg som ligger, ikke længere end 60-80 kilometer fra det sted i Tyskland hvor dele af mine egne rødder kommer fra, og hvor jeg har en fantastisk stor magisk og spirituel tilknytning til. Og ved at genskabe hendes beklædning og Regalier ud fra de ting de fandt i hendes grav, har de kunne fastslå at hun har være en eller anden form for shaman. I sit skød havde hun et barn på under ét år.

Jeg har endnu ikke haft fornøjelse af at besøge lige præcis det område og måske opsøge det museum der ved endnu mere om hende, både at helt almindelig historisk interesse, men i særdeleshed også af personlig interesse.
Det helt specielle er genskabelsen af hendes shamanistiske hovedpryd som jeg selv føler ligner mit eget ret meget.

Den pt. nærmeste illustration af hendes hovedpryd er en tegning jeg har støvet op på nettet, men den viser ganske godt hvordan hun sandsynligvis har set ud iført sit pryd.

BadDuerrenberg_shamanen_illu

Tegnet illustration af den kvindelige shaman fra Bad Dürrenberg i Tyskland.

shamantromme shamanhat skovens energi

Fotografi af mit eget shamanistiske hovedpryd.

Jeg kan ikke lade være med at tænke over sammenfaldet i de to hovedpryd, for hvor den nemme forklaring ville være at det er en ren tilfældighed, jeg har sikkert engang set noget lignende som har siddet i mit baghoved og det er så kommet frem nu i mit hoved hvor jeg arbejder med jægerstenalderen og dens magi. Og så er det hele meget firkantet og håndgribeligt forklaret.

Men jeg tænder på det besværlige, det kan min kone bekræfte, og derfor tænker jeg; hvad nu hvis det ikke er helt tilfældigt? Hvad nu hvis to personer i nogenlunde samme alder (jeg er måske 5 år ældre end hun var da hun døde), med spirituelt arbejde i samme periode, hun levede fysisk i jægerstenalderen og jeg arbejder i den på et psykisk plan. Hun var og fungerede/praktiserede i et område som jeg geografisk har en både følelsesmæssig og familiær tilknytning til. Hvad nu hvis hende og jeg har formået at fange en bid af det præcis samme stykke “magi” og derfor har være inspireret til at lave, ikke ens, men meget lig hovedpryd. Jeg tænker det bare…..!!! Hvad nu hvis?!

Det giver mig følelse til at grave dybere og endnu, jeg skal nok give lyd og fortælle hvad jeg finder.

Med kærlighed for den nordiske magi

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar