Regionernes bureaukrati modarbejder at mennesker kan hjælpe hinanden

Her følger en lille fortælling om da kære mormor faldt og brækkede sin fod i Slagelse i starten af Februar 2018, det er ikke noget vi kan anbefale andre at rode sig ud i, men god fornøjelse:

Mormor bor i Glostrup og brækker sin fod 3 steder, rigtig grimt. Stedet var i Ringsted da de under frosten ikke havde saltet på en offentlig parkeringsplads, og faktisk var det så grimt at kirurgen siger at havde hun bare været en halv time senere på hospitalet så havde hun mistet sin fod helt. Hvilket må anses for at være det rene held for den første ambulance der ankom kunne ikke åbne dørene hun skulle ind af, efter deres eget udsagn fordi den var frosset fast, og de måtte tilkalde en anden.
Hun kan i øvrigt ikke tåle morfin, og hospitalet har åbenbart ikke nogen ide om hvad de så skal gøre, altså det der uddannet personale, så vi bliver bedt om at tage på apoteket og hente “hendes” medicin som vi ved hun kan tåle, for egen regning, for hospitalet har ikke andre muligheder end morfin.
Mormor må næsten være den eneste i verden der ikke kan tåle morfin hvis et mega-hospital ikke har andre løsninger end at sende hendes familiemedlemmer på jagt efter muligt spejderløsninger. Det er ikke noget vi får nogen kompensation for, men det skal vi ikke klage over, vi kunne bare havde ladet være.
 
Mormor får opereret sin fod og får besked på at holde den helt i absolut ro i 6 uger.
Så vil de transportere hende til hendes hjem på 2. sal i Glostrup, og jævnligt vil en hjemmeplejer af en art så forestå hendes indkøb m.v. Et hjem i Glostrup med niveauforskelle i gulv som sikkert ville gøre toiletbesøg til en “spændende” oplevelse.
 
Vi tænker at det er da en dårlig ide, vi vil gerne hjælpe og siger derfor “kør hende hjem til os, det er i stueetagen og så er der nogen dagligt i tilfælde af at hun falder eller der sker noget andet”. 
Det tænker de lyder rigtig sødt af os, men de vil bare ikke bringe hende hjem til os.
 
Halloo?! siger vi forbavset, vi sparer jer lige nu for måske omkring de 3 arbejdstimer af 2 personer + plus hvad økonomiske omkostninger den længere tur måtte tage i forhold til den korte ned til os der bor 17 minutter fra hospitalet.
Meen, det vil de ikke….. De vil gerne køre hende 100 kilometer nordøst over og slæbe hende op til anden sal, men ikke 17 kilometer sydvest og sætte hende af ved kantstenen, niksen.
 
Okay, sådan skal det da heller ikke være, min kone aflyser sin dagsløn og henter sin mor selv. Det er ikke noget vi får nogen kompensation for, men det skal vi ikke klage over, vi kunne bare havde ladet være. Da min kone ankommer for at hente sin mor er der 2 flextrafikbiler der holder og triller tommelfingre, og de kunne overhovedet ikke forstå hvorfor i alverden ikke hospitalet havde kontaktet dem, de holdt der alligevel og ville have været mere end villige til at assistere. Hverken min kone eller jeg har synderlig forstand for hverken FLEX eller bureaukrati, men hatten af for at ingen taler sammen. Eller bare én professionel siger “hey, det der, det ser jeg da lige på, så finder vi en løsning”, men den type person er nok uddød for længst.
 
Vi får lagt hende ind på plads og der går nogle dage. Hendes ar skal tilses af en hjemmepleje. Men nej, det vil de ikke. Glostrup kommune vil ikke fordi hun er i Slagelse kommune, og Slagelse kommune vil ikke fordi hun har bopæl i Glostrup.
Hallihalløj.. Det tog den gamle frustreret kone 6 telefonopkald, og til sidst var hun virkelig nød til at blive grov i telefonen før nogen endelig gav efter og satte tid af til at komme og kigge på arret, virkelig ubehageligt at skulle skælde folk ud på den måde, men ellers var der aldrig kommet nogen (hende der kom ud og tilså arret var sød og rar).
 
I mellemtiden står vi for at handle hendes fornødenheder og fodre hendes yndige lille mavse, og sparer begge kommuners pengkasser på det. Det er ikke noget vi får nogen kompensation for, men det skal vi ikke klage over, vi kunne bare havde ladet være, og hvem hjælper ikke et familiemedlem i nød.
 
Snart skal hun til check på hospitalet… Vil I gætte om der kommer nogen og henter hende og sørger for at bringe hende professionelt frem og tilbage?
Rigtig gætte, det gør der naturligvis ikke. Glostrup nægter fordi hun ligger i Slagelse, og Slagelse nægter fordi hun er bosiddende i Glostrup.
 
Det hedder for egen regning, når man nu engang er i sådan en situation åbenbart.
Nårh ja, men så aflyser min kone da bare sin dagsløn igen og bringer sin mor til check på Hospitalet. Det er ikke noget vi får nogen kompensation for, men det skal vi ikke klage over, vi kan da bare lade være.
 
Nu har vi så lige ro et par dage sikkert, mormor har det fint i vores stue, foden sidder stadigvæk nogenlunde fast og dagen går sin gang.
 
Men det er da sikker et kun et spørgsmål om tid før nye frustrationer og ny fortvivlelse banker på, når bureaukratiet tager og og viser hvordan systemet virkelig er bygget op. Altså det der system som alle priser ganske højt, og som det næsten er ulovligt at være kritisk over for.
 
Indtil videre har systemet lært os at man ikke skal hjælpe andre, for hvis man prøver at være gode mennesker og hjælpe andre efter evne og formåen, for så gør man åbenbart alting meget mere besværligt.
 
Så til andre der kunne finde på den frygtelige gerning at hjælpe nogen i en eller anden situation i nød, pas nu på ! Det er ikke sikkert at systemet lader jer slippe afsted med at være gode mennesker.
 
Og et godt råd til alle, lad vær med at komme til skade for langt væk fra jeres bopæl, Skattekontoens serviceydelser er ikke landsdækkende.

Jeg kunne så godt tænke mig at rejse nidding og skælde ud på de der opfandt bureaukratiet, eller bare Regionerne til at starte med. Men jeg tænker ikke at det hjælper noget alligevel.

Jeg kunne også så godt tænke mig at der en dag kom nogle politikkere på banen som ikke kun var levebrødspolitikere, men som rent faktisk ville gøre forskelle fra bunden af og op efter, og som var talstærke nok til rent faktisk at kunne gøre dét. Meen, den er også for utopisk, så det sker heller ikke.

Nej, det eneste mulighed man har i forhold til et bureaukratisk styre, er at lade sig kue. Men fortæl mig gerne en anden vej?! Jeg er åben for forslag der rent faktisk kan gøre forskelle og som rent faktisk er mulige og inden for rækkevidde …

Så nu drikker jeg min kaffe som alle andre, passer mit arbejde og betaler min skat som alle andre, præcis som styret ønsker at jeg skal.

Og til Samfundet, styret og regionerne, Undskyld, vi prøvede bare at være gode mennesker, vi skal nok prøve at undgå at være det i fremtiden.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar