Rens dyrekranier med melorme

En af de, måske langsommere metoder til at rense kranier fra døde dyr, men i allerhøjeste grad den mest effektive metode og den der efter mange spændende forsøg for mig, har givet de absolut bedste resultater, er at bruge melorme til at rense dyrekranier med.

Din del af arbejdet er nemt og simpelt, og resten af arbejdet klares af en spand med melorme som du kan få næsten alle dyrehandlere, de sælges oftest som foder til fugle og reptiler m.v. Så kan du finde en dyrehandel med den slags dyr, så har de med sikkerhed også melorme.

“Skræl” ydersiden af dyrehovedet, altså fjern skind, pels, fjer og deslignende, pil øjnene ud hvis det forekommer ligetil. Nogle øjne er mere besværlige end andre, så i værste fald lader du bare være. I virkeligheden kan du i princippet helt lade være med at fjerne noget, men her handler det så om tid. Jeg har lagt en video på her hvor jeg renser hovedet fra en krage og klargøre den til melormene. Med det som jeg har gjort, vil det efterfølgende tage melormene (alt efter mængden af orme) omkring en uges tid at rense et hoved. Lad os så antage at jeg ikke har klargjort noget, men bare klippet hovedet af og lagt det ned til ormene, så ville tiden måske være tre eller firdoblet. Melormene er altædende, men noget tager længere tid at gnave sig igennem end andet.

Så skræl det af du kan, uden at beskadige hovedet. Put det ned i spanden med melormene, og lade den stå lunt og mørkt en uges tid hvorefter du kan se til det, og se om det skal have længere tid. Er det en ræv, hjort eller andet større, så påregn længere tid, eller køb flere melorme.

Se videoen hvor jeg klargøre kragehoveder her:

HUSK:

Hold altid melorme tørre! De dør hvis de bliver fugtige.
Og bortset fra det er de nemme at holde, mine står i en stor bedroller hvor der er lunt, og ikke for lyst. Der passer de sig selv, og formere sig selv med visse forbehold. Når der ikke er kranier og knogler der skal renses, så får de en kop havregryn en gang i mellem, måske en gang om ugen, måske hveranden. I meget tørre perioder får de en skive æble eller to, det er de ret glade for. Men hold altid øje når de får noget der indeholder væske, for som sagt kan de ikke tåle at blive fugtige.

Og god fornøjelse! Er der noget du ikke helt forstår, eller har du andre spørgsmål til processen så hold dig ikke tilbage med at skrive, evt. i kommentarfeltet her på siden.

Har du ønsker om andre vejledninger, og ikke mindst, har du med min vejledning renset kranier så skriv endelig også, og send gerne billeder til mig, det er kun spændende at se hvad andre får ud af det.

Jeg kan godt hyres til at komme ud og undervise på et mere personligt plan til relevante projekter både til enkelte, mindre grupper og klasser m.v.
Kontakt mig her hvis dette har interesse.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar