Respekten for andres tro er grundlæggende for respekten til min egen

Respekten for andres tro er grundlæggende for respekten til min egen

Nu jeg alligevel er inde på det med forskellighed.
I dag har vi været til barnedåb i Halskov Kirke, den der fine røde bygning jeg som barn syntes lignede en brandstation på grund af formen og klokketårnet.

Jeg er hedensk! fortsat utallige besøg i kirker og ikke mindst utallige besøg af vidner fra alverdens missionærende religioner, så er jeg stadigvæk animistisk polyteistisk tisk tisk tisk hedensk Asatro og tager kun imod direkte ordre fra de nordiske elementer.

Og alligevel har jeg i dag besøgt, sammen med min lille familie, en kirke i det danske land, på grund af en barnedåb.

Det var barnet af et par i vores venne-kreds der skulle døbes, en charmerende lækkerbisken af en søn. Og når man bliver inviteret af nogen der mener at man er en vigtighed i deres liv, så deltager man på deres præmisser, for det at være udvalgt på trods, er en ære i sig selv.

Men der jeg gerne vil hen med indlægget, er:

Jeg gik pænt ind i kirken, tog hatten af (MAN TAGER HATTEN AF!) hilste pænt på kirketjeneren der stod i døren. Jeg gik op til alteret/korset og hilste pænt på den guddom der var i huset.
Jeg tog en salmebog, og sang med på sangene. Jeg lyttede til præsten, Sognepræst Jacob Støvring, flink mand der virkede ganske fornuftig i sin prædiken. Jeg rejste mig når man rejste sig, fulgte den pli der tilhørte stedet. Fulgte med i barnedåben, med et åbent og nysgerrigt hjerte og sind. Jeg takkede af og hilste farvel til den guddom der var i huset da seancen var slut. Jeg gav Sognepræst Jacob Støvring hånden og sagde tak for hans arbejde, jeg gav kirketjeneren hånden og takkede hende for hendes arbejde. Jeg gik ud, og tog min hat på igen.

Dette gjorde jeg, ikke fordi jeg har noget som helst tilhørsforhold til stedet og/eller troen. Jeg ER fastforankret til Yggdrasils rødder i mit hjerte, men jeg gjorde det fordi når jeg går ind i et andet menneskes religion så gør jeg det med ære og respekt. Når jeg bydes ind i en andens guds hus, så gør jeg det med ære og respekt. Når jeg inviteres til at deltage, og deltager, i et andres ceremonielle begivenheder, så gør jeg det med ære og respekt.

Sådan er jeg, og det alene er den eneste grund til at jeg uden tøven kræver, og kan kræve, til hver en tid af hvem som helst, at uanset hvilken tro de måtte have, skulle de på noget tidspunkt deltage i en af mine eller min tros ceremonier og/eller begivenheder, så gør de det med ære og respekt.

Hvis jeg har respekt for os begge, men du kun har respekt for dig, gør det så mig til et større menneske end dig?

knæsætning af Sigyn Anemone
knæsætning af vores yngeste datter, Sigyn Anemone.
Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *