SÅ UDVIS DOG NOGET KILDEKRITIK

SÅ UDVIS DOG NOGET KILDEKRITIK

Jeg oplever at, ikke bare vi danskere, men alle mennesker i alle nationer og samfund, stort set er holdt op med at være kildekritiske.
Der kan deles en artikel fra en eller anden ukendt forfatter på en eller anden mindre troværdig blog, der kan deles et opslag på nationen der er sat op som om det er en “rigtig” artikel. Det kan også være en af de mere politisk orienteret nyheds web aviser som kan vinde noget på at skrive lidt om på samdheden, og det sågar være en almindeligt billede (måske endda uægte) med en opdigtet overskrift – og så hopper vi allesammen på det! 

Vi skælder ud på sagesløse mennesker, vi deler i hobetal og skaber en eksplosiv og farlig pøbelstemning rettet mod nogen der måske er uskyldig, hvorfor i alverden gør vi det?  Er vi blevet så dumme?

For ikke så længe siden, omkring jul faktisk. Blev der flittigt delt en video rundt på facebook der viste hvad alle troede (og viderebragte) var en masse onde muslimer der var i færd med at ødelægge et juletræ i et storcenter. Og hvad jeg der ikke kunne læse af den ene modbydelige kommentar efter den anden, det var der simpelthen ikke ord for.

Jeg brugte ganske kort tid på at undersøge sagen og det viste sig at det var kristne der var i færd med en, på deres egn, gammel og meget elsket og underholdende tradition om at på en vis dag måtte de “spise” træet, hvoraf de der kunne kravlede op og tog tingene ned for dem der ikke selv kunne kravle.

Egentlig en ganske hyggelig tradition, jeg kan godt lide de folkeslag der lever deres kultur. Men også en enormt nem handling at skrive om på med et lille videoklip eller et lille billede.

Juletræet der ikke blev ødelagt af muslimer, men blev “spist” af folket, som det gør hvert år…

For kortere tid siden så jeg et delt billede af en familie der glædeligt sad bagved en nedskudt elefant, med overskriften om at det var en rig familie der havde været på storvildtjagt og i blodsrus dræbt dette fredelig dyr mens det spiste.

Jeg begyndte igen at undersøge kilderne, og denne her forekom noget mere svær at finde ud af end den foregående. Der er flere billeder af den samme døde elefant med andre mennesker også, allesammen dårlig og sløret og nemme at manipulere. På visse ses den samme jæger, men i selskab med andre mennesker. Så vi kan alle være enige om at elefanten er skudt ned, men hvordan, hvorfor, hvornår og i hvilket sammenhæng er uvist, fordi der ikke nogle troværdige medier der kan bekræfte billedernes oprindelse og ægthed.

Jeg prøvede selv at lege lidt i Photoshop og manipulere det samme billede med elefanten for at teste forholdende. På ca. tre minutter havde jeg helt fjernet alle mennesker på billedet, på tre minutter yderligere havde jeg sat Kronprins Frederik ind så det så ud som om at det var ham der havde skudt elefanten, dette med kronprinsen offentliggøre jeg dog ikke da det sikkert både er ulovligt, men også dumt af mig hvis jeg gjorde. Men det var for at visualisere overfor mig selv hvor nemt det var at lave rigtig meget rav i den hvis jeg ville.

Her fotoet af den døde elefant med familien på.
Den samme døde elefant, nu med jægere ved. Muligvis den samme skytte som på familiebilledet.
Den samme døde elefant uden baggrund (min egen redigering, som med garanti ikke er ægte. De andre kender jeg ikke ægtheden ved)

At vi alle sammen er alt for lidt kritiske overfor hvad vi ser og læser, det gør os dummere end, og lige så skyldige, som dem der laver disse løgn historier.

Er vi virkelig sunket så lavt i vores gennemsnitlige intellekt, at vi alle hetzer alt og alle andre på baggrunde af et banalt billede der er delt på et socialt medie?!

Jeg har ondt af fremtidens generationer, de har efterhånden ikke har mange positivt nedarvet gener at gøre godt med, hvis de da overhovedet når at vokse op inden de er blevet uskyldigt hetzet efter en tilfældig misvisende historie på de sociale medier.

Men jeg tænker vi kan nå at redde den, altså fremtiden. Hvis vi allesammen nu, og ikke kun os to, men alle sammen, begynder at bruge flere spørgsmål i livet end vi bruger udråbstegn, så burde det gavne vores fuldstændigt retarderet kildekritiske sans, så vi igen kan tænke klart, objektivt og rationelt.
Og kun forholde os personligt, til det vi personligt kender til.

Og hvis det er for stort et spørgsmåltegn at sluge, så bare start med at undersøge om noget er rigtigt inden du deler det, og er du ikke sikker, så lad hellere være, eller prøv at forklar din mening med dét inden/mens du deler.

Det ville i hvertfald sikker glæde det uskyldige offer der en dag bliver hetzet fordi en eller anden tosse med en computer har sat nogle billeder sammen med en måske usand overskrift.

Vores børn bliver desværre dumme, hvis vi ikke snart udviser noget mere kildekritik – i det hele taget, men især på de sociale medier.

1 Comment
  • by Heidi Posted 11. februar 2017 22:22

    Du siger SÅ MEGET det jeg altid prøver at banke ind i skallen på folk. Men gud hvor jeg tit føler man taler for døve øre. Eller bliver skudt i skoene at man nok synes det er fordi det er ok osv. Som f.eks. Når nogle hænges yd med billede, som pædofil.
    Tænk nu for fa’en på at det også f.eks. blot kunne være en syg kvindes hævn over sin ex osv.
    Folk har INGEN kildekritik og deler rask væk hvad som helst det hænger andre ud, uden at tænke over OM det nu også er sandt. Tænk hvis karma ramte dem en dag.. så ville de måske langt om længe fatte det, men hvor er det trist at det er det der skal til.

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *