Sponsorblogging + Ærlig blogging = ☠
Sponsorblogging + Ærlig blogging = ☠
Dette indlæg er på ingen måde direkte sponsoreret, og fotoet hertil er en herre jeg selv har fotograferet, og hverkan han eller fotoet i det hele taget, har en dyt med indlægget at gøre.

Der er mange blogge derude der laver sponsorblogging og det ‘blogger’ egentlig ganske fint for dem. Men ærligheden om de vil den eller ej, bliver sekundær det øjeblik din første sponsor banker på døren.

For dem der ikke lige ved det, så er en sponsorblogger en person der får penge, produkter eller andet, for at give noget bestemt en særlig opmærksomhed i deres blog indlæg. Det kunne være et tøjfirma der giver tøj til bloggeren for at personen skal være iført dét på et eller flere af sine billeder eller videoer. Det kan også være et firma der helt konkret beder en blogger om at anmelde sit produkt, enten mod at må beholde produktet eller måske for penge e.a. Der er mange måder det bliver gjort på, men grundlæggende er sponsorblogging at få noget for at skabe opmærksomhed på noget. Og så er det en helt igennem lovlig markedsføringsmetode, selvfølgelig under visse regler og forhold.

En sponsorblogger er en investering der skal leve op til et firmas forventninger

Men for at komme tilbage; prøv at se helt nøgternt på det, en sponsorblogger kan ses lidt ligesom et aktiefirma. Der er nogle investorer der putter penge i firmaet, med hensigt at aktien stiger, og hvis den ikke stiger så smutter investorerne. Firmaets formål er nu afhængig af sine investorer og er derfor nød til at forme sig med henblik på aktiemæssig vækst, med den bekostning at selve produktet nu udelukkende skal gave investoren, og derfor måske mister værdi i moral, etik, gode råvarer, service osv.

Og det er præcis det samme med sponsorbloggere! De for nu sponsorater af diverse sponsorer, mod at de så skal omtale, prøve og bruge bestemte emner efter sponsorens ønske. Målet må nu være at gøre sponsoren glad, for ellers forsvinder de hurtigt. Resultatet af opmærksomheden på deres emne skal minimum være på sponsorens forventning og gerne over, for ikke at de forsvinder og bloggeren dermed mister sine sponsorater.
Det betyder jo så ganske enkelt, at bloggeren ikke længere kan ses som værende 100% troværdig, for ingen blogger vil da bide i den hånd der fodre dem.

Måske med undtagelse af mig, og det er så nok derfor jeg ikke har nogle sponsorer.

Det gælder om at finde den umulige balance

Jeg tænker egentlig at sponsorblogging er en ok fin “ting” for det giver både sponsoren, bloggeren og læseren noget lidt nyt og nogle gange noget andet at tygge på end den sædvanelige devise. Men når det kommer dertil hvor langt over halvdelen af bloggerens indlæg er direkte sponsoreret så mener jeg at bloggeren slår sig selv og sin blog ihjel, for så er nerven og hjertet byttet ud med økonomi, reklame og gaveregn.

Kan bloggeren holde sponsor-indlæg på et moderat plan, og stadigvæk huske at blogge om dét som hjertet satte i gang i tidernes morgen, så er der ingen fare for selv-død. Måske kan hjerteligheden endda medføre donationer, kliks og delinger fra læserne af, så sponsorat-indlæg ikke er af nødvendighed men af lyst, for når det er hjerte-lysten der driver værket så er ærligheden tættere på, og smutter der en sponsor fordi man er ærlig, ja så er det jo kun et tab af en dårlig sponsor.

De tabte bloggere

Ingen nævnt, ingen glemt. Så er der desværre rigtig mange dygtige bloggere derude der med deres hjerter, startede med at blogge om deres liv, oplevelser, tanker og/eller ting som de ene og alene og helt ulønnet bare selv fandt så spændende at de simpelt hen måtte skrive om det. Flere af de bloggere har nu fyldt deres blogs, deres Instagram, deres Facebook og deres Youtube, med i grunden indholdsfattige indlæg der bruger så kort tekst som mulig, på at nævne et produkt så mange gange som muligt, og helst også med nogle lækre tandpastabilleder til.

Det er synd, de var gode engang…

Nå men som nævnt, sponsor indlæg ind i mellem er ikke nogen skidt ting, alle skal jo have brød på bordet og vi kan ikke alle sammen blive ansat på Novo, men guderne gide at bliver holdt på et moderat plan.

Og ikke mindst hvis sponsorene kunne tackle eller endda måske ligefrem søge ærligheden, og ønske om at blive turde sat i bås med et indlæg baseret på holdninger.

Vi kan alle blive til zombier

Jeg vil piske mig selv dagligt, ikke nødvendigvis for at afstå mig fra sponsorblogging, men for at minde mig selv om hvad og hvem det er jeg blogger for. Hellere stå her i det grå felt som den eneste ukendte overlever, end at falde i den hvide gryde af “professionelle” bloggere der har glemt deres hjerter og fået ædt deres hjerner.. endnu i hvert fald..

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *