Sifs første rokketand får Tandfeen til at skifte navn
Sifs første rokketand får Tandfeen til at skifte navn

Den 14. Marts 2016 kom den store dag hvor vores førstefødtes første rokketand endelig slap sit tag i gummerne og røg ud.

Vi havde enormt længe forberedt begge vores tøser på at en dag så ryger tænderne ud, og især gjort et stort nummer ud af at det er en god ting.

Det har været en forberedelse som har båret frugt, med vores ældste i hvert fald, for hun har set så meget frem til at tabe sin rokketand at hun flere gange har bedt os om at trække den ud, men hver gang har det været for tidligt.

Lige indtil den 14. marts i hvertfald! Det var puttetid og efter den daglige kamp med at få pigerne i nattøjet skulle der også børstes tænder. Farmand her var så heldig at skulle børste tænderne på Sif. Ikke 30 sekunder inde i forløbet falder mælketanden ud.

Sif jubler og løber straks ind til mor og lillesøster for at vise den fine tand frem, og endnu vigtigere, det fine “hul” hvor tanden sad.
Sif og jeg blev enige om at lægge tanden i vindueskarmen, bare for en sikkerhedsskyld, for man ved jo aldrig.

Tandfeen

Efter alt jublen var overstået og pigerne var faldet til ro i deres senge. Satte jeg mig for at kigge lidt rundt efter tandfeen, og hvor langt tilbage tand-traditioner går tilbage.

Wiki siden om Tandfeen fortalte ikke meget, men den henviste dog til en ganske fin beskrivende (engelsk) artikel om tandfeen på Straight Dope.

I store træk kunne jeg krydsreferere informationer fra flere kilder, som fortalte det mest interessante i følge jeg selv i hvert fald, at “tand-ritualer” er oldgammelt og har eksisteret i flere kulturer verden over. At et barn har fået sin første tand, tabt sin første tand og fået sin første blivende tand, har været store øjeblikke i barnets vej til at blive ældre. Ikke mindst fordi det er fysiske beviser på vækst/fremgang mod voksenlivet.

Tandfeen er så opfundet og puttet ind et sted i mellem der og nu, sikkert for at skabe en god myte og ikke mindst en god tradition.

Tandfeen bliver til Frej

Med en forkærlighed for vores nordiske fortid, kultur og fremtid søgte jeg lidt efter om der i de nordiske mytologier var en pendant til Tandfeen, og til det kan jeg sige at det er der ikke.

MEN!

Selv guderne fik og gav gaver når de første tænder brød ud. Det ses beskrevet i Grimnesord fra den Ældre Edda hvor Guderne gav Alfheim til Frej som tandfæ, hvilket vil sige da hans første tand var synlig.

Det syntes jeg var en ganske smukt ting og da jeg gerne vil videregive både smukke ting og vores nordiske arv til vores døtre, så må jeg modificere det lidt.

Så jeg digtede historien om at det er den nordiske frugtbarhedsgud Frej der samler og gemmer børns mælketænder. For at give historien mere umpf skrev jeg et lille brev til Sif, med vedlagt betaling for tanden, hvor i der stod at Frej havde sendt sin lysende galt Gyldenbørste ud for at hente tanden.
Brevet sluttede af med en tak for handlen og en Kærlig hilsen Frej, og så naturligvis med et lille billede af Frej og Gyldenbørste.

Historien om Frej som Tandfe

Den lille forklaring og det lille brev, tog Sif umådelig godt imod. Hun var så stolt af det, at jeg tænker det kunne være en sød tradition at holde fast i, og bygge videre på.

Jeg vil i en nærmere fremtid digte en lille myte der passer til elementet omkring Frej som ‘Tandfeen’. Sådan en af slagsen i fortællerhøjde for børn og som giver svar på de eventuelle spørgsmål der måtte opstå, med forbehold for at der er visse ting i myterne der bare ikke skal besvares.

Jeg håber vores unger vil tage lige så godt i mod den kommende godnathistorie, som de med sikkerhed tager i mod Gyldenbørste hver gang han kommer med en god handel.

Med kærlighed for den nordiske magi!

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *