TROLDEOLOGI

KAPITEL I: TROLDE

Trolden. Dette mægtige væsen, som videnskaben for længst har forvist til Sagnenes Periferi. Den bor omkring os, og den bor i os. Den er født ud af det uforanderlige væv af kaos, hvorfra al skabelse flyder, og vokset op i den rå urkraft, der former alt omkring os.

Troldenes eksistens er ikke bundet til menneskets korte erindring. De var her længe før mennesket satte sit første fodspor, og deres arv vil dvæle i dybet, længe efter at støvet fra vores civilisation har lagt sig. Trolden er den levende fortælling, bæreren af den vilde natur, og dybets hemmelige visdom.

Selvom trolden i sin materielle form og magiske Kapacitet var mennesket massivt overlegen, faldt dens storhed i mødet med den mest destruktive kraft i vor Verden: Mennesket.

Det sande Vidnesbyrd, som ikke er filtreret gennem menneskets mytologiske forvrængning, viser at troldenes fald ikke skyldes manglen på styrke eller teknologisk overlegenhed. Troldenes civilisationer bukkede under for menneskeracens grådighed og dens eksponentielle formeringsevne.

Mennesket, drevet af en umættelig trang til land og ressourcer, opnåede en afgørende fordel i antal og en fanatisk motivation til konflikt.

Dette ledte til begivenheden, der i troldeologisk set kan betegnes som Troldefaldet. Det er vigtigt at understrege, at Troldefaldet ikke er én enkeltstående, historisk begivenhed, men snarere en serie af voldsomme konflikter og systematisk fordrivelse, der strakte sig over en lang periode.

Resultatet var uundgåeligt: Troldene blev skubbet ud i skyggerne, tvunget til at søge tilflugt i bjergenes dybeste huler og skovens usynlige kappe. Deres faktiske eksistens gik over i menneskets sagn og myter, hvor de rutinemæssigt blev gjort til monstre og onde væsener. Dette er en typisk menneskelig metode til at udvande og marginalisere de overlevende modstandere, man ikke har besejret i åben kamp, hvor man så i stedet efterfølgende har formået at forvandle dem til infantil fiktion.

Troldeologi er ikke blot opstået af fordybelsen i gamle skrifter og folkeminder. Det er et studie, eller snarere en livsstil baseret på erfaring og endeløse samlinger, af informationer modtaget direkte fra træernes hvisken, magiens strømme og alverdens væsner.

Gennem utallige vandringer i sjælens og myternes afkroge, gennem samtaler og visioner, samler Troldeologien en dynamisk kortlægning af troldenes domæne. Troldelogien forsøger at samle den systematiske Viden om troldenes arter, deres magiske evner, sociale liv, levesteder, og deres relation til det observerende Menneske.

Det vil utvivlsomt forekomme den skeptiske Læser som et forfængeligt og tåbeligt foretagende, at troldeologien læner sig op ad moderne biologis strenge metoder med klassifikationer, slægtstræer og kategoriinddeling, til at beskrive disse væsener af ren mystik og kaos. Det kan synes ironisk, at der bruges de samme menneskelige redskaber, som dem der har skubbet troldene ud i en usynlig tilværelse.

Men denne fremgangsmåde er et nødvendigt kompromis.

Måden at klassificerer på er ikke skabt for at indfange troldenes sande natur, men for at tjene som et brohoved til den menneskelige læser. For at gøre denne forunderlige verden af naturvæsener tilgængelig for studiet, er vi nødt til at tale et sprog, der resonerer med vor tids tankegang.

Det er tillige et aktivt gendrev. Ved at anvende menneskets egne redskaber til at udforske en verden, som de selvsamme redskaber har forsøgt marginaliseret, håber jeg at underminere deres magt indefra. Kan vi indfange den vilde magi i en kasse? Naturligvis ikke. Men ved forsøget, tvinges vi til at erkende grænserne for vores egen forstand.

Troldeologien er skabt for de nysgerrige – for dem, der mærker, at verden er langt større, end det vi med almindelige instrumenter kan måle.