Troldeologi – Kapitel 9,15: Huletrold

HULETROLD

Klassifikation

  • Primær art: Trold
  • Eksistensform: Jordisk
  • Miljøpræference: Bjerghuler, huler, miner, forladte underjordiske konstruktioner
  • Social accept: Accepteret
  • Haletype: Sekundær (reduceret, rudimentær hale ses undertiden)
  • Magisk evne: Moderat
  • Lysfølsomhed: Lysintolerant
  • S-I-K Faktor: 6–7
  • Status: Eksisterende
  • Gennemsnitlig levetid: 1500 – 3000 år

Udseende
Huletrolde er mellemstore trolde, oftest 1,5 til 2,5 meter høje, og tilpasset et liv i mørke omgivelser. Huden er bleg, blågrå eller næsten hvid, og ofte dækket af fugtige aflejringer som svampevækst eller ler. Øjnene er store, lysreflekterende, og skabt til at kunne se i mørke.
Kroppen er muskuløs, men smidig, med korte lemmer, der gør dem i stand til at bevæge sig nemt i smalle passager og dybe grotter. Enkelte har rudimentære haler eller hårde hudplader på ryggen, som kan stamme fra ældre bjergtroldiske træk.
Deres kroppe og især øjne tåler ikke sollys.


Generel beskrivelse
Huletrolde nedstammer direkte fra Bjergtroldene og har tilpasset sig det underjordiske liv i et sådan omfang, at de sjældent ses ved dagslys. De foretrækker permanente hulemiljøer med adgang til grundvand, naturlige mineralspring eller ældgamle tunneler.
De er kendt for at udgrave små samfund under jorden og opretholde en form for primitiv social struktur, baseret på samarbejde og ressourcefordeling. Værktøjer af ben, sten og metal ses hyppigt i deres tilholdssteder – især redskaber til gravning, fangst og smedning.
Både til deres forarbejdning af metaller, men også til overfladebesøg, har de udviklet en særlig beskyttelsesdragt, der gør dem i stand til at være i lys uden at tage skade. Noget interessant er at materialerne til disse beskyttelsesdragter ikke har sin naturlige forekomst under jorden, hvilket tyder på en evnetuelt støtte (eller tyveri?)  fra andre overfladeracer. 

Huletrolde har ofte specialiseret sig i mineralsk eller magisk viden om underjordiske strømme, og enkelte er i stand til at forme hulevægge eller udvinde magisk energi gennem symbolske inskriptioner.
De er noget mere aggressive end deres nærmeste slægt, bjergtroldene, men har oftest tendens til at acceptere forbipasserende m.v. hvis  man øjeblikkeligt viser sin ydmyghed.


Ekstra noter

  • Der er fundet underjordiske hulemalerier og rudimentære stentekster, som tilskrives huletroldiske samfund og vidner om en overraskende stærk kultur for overlevering.
  • Gammel folketro om trolde, der blev forvandlede til sten ved kontakt med sollys, kunne meget vel være baseret på huletrolden.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *