Troldeologi – Kapitel 9,16: Mørketrold

MØRKETROLD

Klassifikation

  • Primær art: Trold
  • Eksistensform: Jordisk
  • Miljøpræference: Dybe huler, magiske mørkezoner, gamle ruinlag, glemte miner
  • Social accept: Isoleret til Søgende
  • Haletype: Primær
  • Magisk evne: Høj
  • Lysfølsomhed: Lysintolerant
  • S-I-K Faktor: 6–9
  • Status: Eksisterende (meget sjældne)
  • Gennemsnitlig levetid: 1000 år

Udseende
Mørketrolde adskiller sig markant fra deres forgængere, både fysisk, adfærds- og energimæssigt. De er ofte slanke, måler typisk mellem 1,7 og 2,2 meter og virker næsten vægtløse i deres bevægelser, selvom de besidder betydelig fysisk styrke. Deres hud varierer fra blåsort til sort eller i sortviolette nuancer og synes at absorbere det omgivende, svage lys.

Øjnene har lodret spalteformede pupiller, der tilpasser sig lysforholdene. De besidder også katteagtige knurhår, som formentlig tjener en lignende sensorisk funktion. De fleste Mørketrolde kan orientere sig via vibrationer, lyd og en særlig magisk resonans, som de projicerer ud og opfanger gennem hele kroppen.

Hænderne har lange, knoglede fingre, der ofte ender i spidse negle eller hornagtige strukturer. Halen er sandsynligvis et ekstra redskab til fuld udnyttelse af følesansen, især under bevægelse i mørke. Ansigtet er delvist forlænget for at give plads til knurhårene og udviser ellers meget glatte, humanoide træk. Kroppen er beklædt med en kort, blød pelsbehåring.

Rent visuelt kunne man godt fristes til at tro, at mørketrolden var resultatet af et genetisk eller magisk eksperiment mellem trolde og katte, men det lader til at være udelukkende tilfældigt.  


Generel beskrivelse
Mørketrolden er ikke blot en videreudvikling af huletrolden, den repræsenterer en decideret afvigelse, og er måske et at de mest besynderlige, hvis ikke bizarre, væsener inden for troldeologien. Hvor huletrolde stadig lever i fysiske fællesskaber, har mørketrolde trukket sig længere ind i det ensomme og magisk-opladede mørke. De søger områder, hvor lyset aldrig når, og hvor energien fra jordens dybeste lag kan opfanges uden forstyrrelse.

Det antages, at mørketrolde kommunikerer gennem tankebilleder og symbolske mønstre, og at deres kultur i høj grad er baseret på individuel erfaring og mystisk erkendelse snarere end kollektiv samfundsstruktur. Enkelte mørketrolde er kendt som “Skyggevogtere” og beskytter indgange til ældgamle steder, som ikke bør åbnes.

De er i stand til at manipulere mørke – ikke blot som fravær af lys, men som substans. Dette inkluderer evner som kortvarig usynlighed, mørklægning af rum, og endda fremkaldelse af rædselsbilleder i sindet på indtrængere.

Legenden siger at mørketrolde kommer ud af undergrunden i ly af natten, og ved hjælp af list og måske magi udnytter kvinder i menneskebyer, hvilket fører til racen Mennesketrolde.  


Ekstra noter

  • Mørketrolde menes at være i stand til at forlade deres fysiske krop og eksistere som en skyggeform.
  • Visse gamle bjergfolk hævder, at man kan føle en mørketrolds tilstedeværelse som en pludselig kulde og indre uro.
  • Nogle teorier går på, at mørketrolde er i færd med at udvikle sig væk fra det kropslige og ind i en rent energimæssig eksistensform.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *