FROSTJÆTTE

---

Klassifikation

• Primær art: Turse
  
• Eksistensform: Overjordisk / Jordisk
  
• Miljøpræference: Gletschere, isørkener, permafrostområder
  
• Social accept: Isoleret
  
• Haletype: Haleløs
  
• Magisk evne: Høj (is- og stagnationsmagi)
  
• Lysfølsomhed: Lysfølsom (Tåler lys, men undgår direkte sol)
  
• S-I-K Faktor: 3
  
• Status: Ukendt, muligvis stadig til stede i arktiske/antarktiske zoner.
  
• Gennemsnitlig levetid: teoretisk uendelig under optimale forhold
  

---

Udseende

Frostjætter beskrives som høje, skarptformede skabninger med en overflade, der ligner klar marmor eller krakeleret glasagtig is. Øjne og mund beskrives som frosne åbninger med minimal bevægelse. Lemmerne er lange og stive, og bliver ført i bratte, mekaniske bevægelser.

---

Generel beskrivelse

Frostjætter er den mest “formfaste” og afgrænsede gren fra Rimturselinjen og opstod parallelt med Ildjætterne. Hvor ildjætterne skabte forandring og destruerede, var det frostjætterne, der bevarede og fastholdt. De blev derfor hurtigt associeret med tidsløshed, hukommelse og uovervindelig ro – dog uden at tage fejl af den vrede, der kunne følge, hvis man kom i vejen for dem.

De opstod i de koldeste lag af Ginnungasfærens grænseområder og spredte sig ud mod de mørke afkroge af den første virkelighed, længe før verdensskabelsen.

Der findes vidnesbyrd i sagn og overleveringer om, at enkelte frostjætter blev begravet i ismasser eller kuldeforseglede dale, hvor de stadig hviler i en slags dvale. De blev frygtet og æret for deres evne til at binde både bevægelse og vilje, og menes at kunne kontrollere is og frosne elementer med tankens kraft.

Strejfere og bosættere af frostjætter, har været observeret på jorden.

---

Ekstra noter

• I trolde-ritualistiske traditioner blev frostjætter ofte tilkaldt symbolsk i ønsket om både stilstand, glemsel og bevarede minder.
  
• Teorier eksisterer om, at frostjætter kunne danne krystalnoder – fysiske fokuspunkter i landskabet, hvor virkelighedens strømninger blev lammet eller fastholdt, og tiden kunne gå i stå eller forsinkes.
  
• De er én af de få turseslægter, der forbindes med bevidst tilbagetrækning snarere end destruktion. Visse kilder fortæller om hvordan frostjætter forlod virkelighedens lag for at undgå forandring.
  
• Man mener at kunne forbinde kuldezoner uden kilde i isolerede egne med resterende tilstedeværelse af frostjættisk energi.