Vi sover sgu da sammen med vores børn!

Det er muligt at vi kommer i “bad standing” i flere folkelag, men om natten så sover vi sammen med vores børn, alle 4 i én megastor seng.

For helt ærligt, vi har en anelse svært ved at forstå at man ville ønske sig et barn og ligeså snart barnet er født så begynder man at skubbe det fra sig.
Egen seng, eget værelse, egne områder og helst i den anden ende af hjemmet hvor man lægger mindst muligt mærke til barnets tilstedeværelse.
Vi tror næppe af den hurtige fysiske adskillelse bidrager positivt til noget som helst, et modargument vi er mødt med er udviklingen af “selvstændighed”, men vi hopper bare ikke på at det udvikler barnets selvstændighed at kaste dét ned i sin egen ende af huset 45 sekunder efter det er kommet til verden.

At sove adskilt er en ny trend

Det der med at skulle sove i både sin egen seng, men også sit eget værelse er en relativ ny opfindelse. Det er ikke mange år siden alle sov i samme rum, og flere i samme seng, for os mange af os “voksne” er det måske endda kun tilbage til vores bedsteforældre eller oldeforældre, og for alle andre har det ikke været mange generationer og led før det.

Ellers har vores race altid sovet i samme rum, i samme hytte, i samme hule, på samme gren, og det har vi gjort i mange tusinder og atter tusinder af år.
Så siger jeg ikke at det har et sammenhæng overhovedet, men det er da pudsig at stress for alle aldre og alskens andre diagnoser er fuldstændig eskaleret i takt med at man er begyndt at droppe nærvær, ikke kun i dagtimerne, men også i nattetimerne.

Børnene slapper af i hulen om natten når familien er samlet

vores megastore seng

Så ja, vi sover sammen med vore børn i vores megastore seng!
Faktisk havde vi en periode hvor vi prøvede det der med egne senge og adskillelse osv, og vores yngste kunne ikke falde til ro om natten overhovedet. Hun vågnede flere gange ulykkelig hver nat indtil vi i ren træthed en faldt i søvn sammen alle 4 i en stor pærevælling, og så sov hun igennem, og har gjort det lige siden. Begge vores piger giver udtryk for at vores sam-sovning er en god ting, og er med til at binde/holde familien samlet som familie, i en i forvejen alt for hektisk verden.

Lige nu i skreven stund er pigerne 5 og 6 år, og en dag vil de helt automatisk give udtryk for at ville sove selv, og så skal de også have lov til det. Vores store datter er begyndt lidt at søge det en gang i mellem og så finder vi også løsninger på det. De veninder de har hjemme og sove, og deres forældre, har det også fint med vores soverutine, og ungerne syntes generelt at det er drøn hyggeligt.

Så vi har altså ikke tænkt os at give slip på noget der virker fint og som har gjort det i mange tusinder af år, bare fordi endnu en af civilisationens mange trends drøner ind over folkeslagene. Niksen biksen, for vi sover sammen med vores børn og sådan er det.

Sex kan man dyrke så mange andre steder

Nogle kunne være bange for “jamen hvad så med sex og ægteskabeligt samvær for jer voksne, når sengen er fyldt med børn”, og ja det er rigtigt, fysisk samvær i sengen om natten er der ikke noget af. Men så igen, hvis din egen fantasi ikke strækker sig længere ud end til sengekanten ved nattetid, så er det dig selv der skaber begrænsningerne og ikke dine børns snorken.

 

Vi har hørt flere fra vores egne generation og de nærliggende, sige at de ikke kan fordrage at ligge sammen med nogen overhovedet. Så ja, hvorfor mon?!

Så tag ungerne med ind i sengen, put dem, kys dem, duft til dem, elsk de smukke små tæer der pølser rundt i sengen og ender oppe i jeres næsebor, og de fine små hoveder der helt uforklarligt kan overleve at ligge med næsen i jeres armhuler. Nyd at de er hos jer, endnu.
For om ikke så længe så gider de ikke mere, det kommer helt af sig selv, og den tid går rigtigt hurtigt så det er der ikke nogen grund til at haste dem igennem, vi har i hvert fald ikke travlt med det.

 

Måske fungere det bare bedst sådan hos os, og anderledes hos andre.

Så hvad med jer andre, hvordan er jeres soverutiner, og hvordan fungere de for jer?

2 Kommentarer
  • Manja
    Skrevet 10:06h, 01 juni Svar

    Jeg er fortaler for at man skal gøre det der virker. Her har vi aldrig haft børn i sengen, heller ikke da vores var helt små. Grunden er simpel: jeg kan ikke sove med børn i sengen.
    Skal jeg kunne stå op om morgenen og være en god mor, der har overskud til mine tre troldeunger, arbejde og hverdagspligter, så har jeg brug for min nattesøvn.

    Faktisk er der ingen af vores børn der nogensinde har kunnet finde ro i vores seng. Så det har på den måde aldrig været et issue.

  • Camilla
    Skrevet 20:20h, 01 juni Svar

    Har altid sagt at jeg ville samsove med vores datter og vi gjorde det også de første par måneder, men det fungerede ikke for hende, hun vågnede hele tiden. Hun kom i egen seng (inde ved os) da hun var omkring 4 måneder gammel og sov som en sten i 8 timer og det forsatte hun med. Nu er hun 4, snart 5 år og sover stadig i egen seng, nu på eget værelse. Hun er altid velkommen i vores seng og har så sent som i går, sovet hele natten inde ved far og mor. Hun sover bare bedst med plads og ro omkring sig. Jeg håber da lidt at, når naturen vil det, den næste vil sove ved os lidt mere 😊

Skriv en kommentar