Sif i kajak

Vores smukke skolebarn

Jeg er ikke klar….. Min kone er ikke klar…. Vi er absolut ikke klar på at vores førstefødte Sif Krusemynte nu skal begynde i skole til august, men Sif er tilsyneladende klar.

Hun bliver 6 år til november og det betyder dermed at hun starter i skole i år.
Hun var skrevet op til en del forskellige privat/fri-skoler men de er alle stort set “faldet” fra. Nogle pga. afstanden, vi opdagede da vi skiftede børnehave i sin tid at de 20 minutter vi vandt sammen med pigerne om morgenen ved at være i en institution i nærheden, var godt givet ud, der kom meget mere ro på om morgenen og pigerne er rent faktisk til at få op af dynerne, sådan da.

En anden af skolerne (muligvis favoritten) røg fra fordi hun først er født i november, så alle de børn der blev født før og dermed skrevet op før, de havde jo et forspring i den kronologiske rækkefølge. Så den blev det desværre heller ikke.

Så hun er endt på den lokale kommuneskole eller folkeskole eller hvad man nu engang kalder det. I dag hedder den Baggesenskolen, og det skal den da have lov til. Men da jeg var knægt der hed den Byskolen, og det vil jeg nok komme til at kalde den til den dag jeg går i graven. Ikke fordi jeg har et problem med navnet Baggesenskolen, men jeg har måske et lille problem med dem der har et problem med at den hed Byskolen, for det var da et ganske fint navn.

Nå, men Sif begynder der til august, medmindre der sker et mirakel. Det lyder negativt, og det er det egentligt ikke, men jeg indrømmer gerne at det er med bekymrende tanker. Både den forrige skoleleder og den nuværende/midlertidige, hvad ved jeg, har ikke de bedste rygter med sig. Og jeg har stadigvæk en smule ærgelse over at vi ikke nåede ind på den før omtalte skole. Men et skoleskifte undervejs er udelukket, medmindre hun mistrives selvfølgelig. Det er sådan at hvis hun har det godt, så skal hun blive hvor hun er, for at flytte rundt på børn der har det fint, bare fordi forældrene ønsker noget andet, det synes jeg er dybt forkert.

Ikke desto mindre, for at sprede lidt gødning på bekymringerne, så var vi til “klasseuddeling” i går onsdag 8/6-16 og Sif kom i 0B.

Der har måske, uden at vide det med sikkerhed, været en 10 – 12 unger fra Sifs børnehavestue der skal begynde på den årgang, og der har de så lavet en ganske ujævn opdeling. I Sifs klasse er de vist kun 3 stykker fra hendes stue, de resterende unger er placeret i A’klassen, og det er en opdeling jeg slet ikke forstå, umiddelbart tænker jeg at selv roulette giver bedre odds end det. Faktisk er de forhold så skæve at de umuligt kan være tilfældige, og så tænker jeg blot, hvilken tanke kan der ligge bag den opdeling?

Ikke nok med de, de to piger som er med i 0B fra Sifs stue, er i øvrigt rigtig søde og dejlige piger, men det er ikke nogen som hun taler med eller om til hverdag, så man får nemt følelsen af at hun er placeret som ‘Palle alene i verden’, og hele hendes omgangskreds, både i børnehaven men også i privatlivet efter ‘fyraften’, holder gilde i A’klassen.
Det kan godt gøre os en smule frustreret og kede af det, men igen må vi bide tænderne sammen og holde op med at tænke på hvad vi tænker om det hele og bare holde øje med Sif. Har hun det godt hvor hun er; så skal vi ikke ændre noget.

For hun er en stolt pige, hun er meget følsom og empatisk, og tager nemt forandringer og forhindringer ind med frustrationer, men hun er stolt og hun er blevet en stor pige. Hun skal begynde i sejlklubben i Skælskør og har allerede været ude på vandet i både sejlbåd, motorbåd og kajak, også uden mor og far, og hun er dygtig. Hun interessere sig også for heste, så der leder vi efter økonomi til at hjælpe hende til rideskole måske, for hun falder lige så naturligt til på en hesteryg og glemmer alt andet omkring hende.

Det der med børn og dyr tror jeg er pivsundt, der går lang tid før de selv får lov til at have dyr i hjemmet. Men vi gør allerede nu meget ud af at begge pigerne kommer i kontakt med forskellige dyr. Og altså for Sifs vedkommende, er heste noget der godt kan blive meget aktuelt.

Det er måske bare på tide at vi giver lidt mere slip på hende, og lader hende begynde i sin kommende skole som Sif Krusemynte, og ikke som datter af to høneforældre. Vi er meget stolte af hende og af at hun har valgt os som forældre, nu skal vi bare konvertere den stolthed til tillid og lade hende vokse.

Spørgsmålet er dog om man nogensinde bliver helt klar til at slippe sine unger, sådan fuldt ud? Og om man skal? Der findes også de forældre der overhovedet ikke kender deres børn, og er det bedre? Der må næsten være en balance et sted, og den vigtigste opgave bliver at finde den balance der falder ud til barnets udviklingsmæssige fordel for dets skønne individ.

Det bliver i hvert fald spændende med hendes skolegang, det kommer jeg helt sikkert til at skrive mere om her på bloggen.

Men den, som Loke meest betragter, Hvem han i Dag for skiønnest agter, Er Sif, den Auk-Thors høie Frue.
Ingen kommentarer

Skriv en kommentar